| Der findes historier, der hæver
sig over den tid, de blev skabt i; historier, man altid
vender tilbage til. Med tiden optræder historien
i forskellige versioner, men den omhandler altid det samme
tema. Substansen afspejler facetter af livet, som det
enkelte menneske til alle tider kan identificere sig med,
som belyser og forklarer grundlæggende betingelser
for menneskets eget liv. Navnet Kalydon har netop overlevet
i den europæiske hukommelse, fordi det er knyttet
til en klassisk historie – beretningen om jagten
på det kalydonske vildsvin. To berømte
udgaver illustrerer to versioner af historien, den ene
fortalt i Metamorfoserne af den romerske digter Ovid
(43 f.Kr.-18 e.Kr.), den anden af den græske digter
Homer (omkring 700 f.Kr.) i Iliaden.
|
Det såkaldte
Francois-krater (570-65 f.Kr.) fremstiller blandt
andet jagten på det kalydonske vildsvin. Temaet
var specielt populært på vasebilleder
fra arkaisk tid og særligt i 6. århundrede
f.Kr. Vasen er signeret af maleren Klitias og keramikeren
Ergotimus.
Vasen findes i det arkæologiske museum
i Firenze.
|
Indledningen er den samme i begge versioner: Kong Oineus
af Kalydon undlader at ofre førstegrøden
til gudinden Artemis, der som straf sender et frygtindgydende
vildsvin, som farer ødelæggende omkring
i hans land. Dens øjne gnistrer af blod og ild,
dens svinebørster er som stærke spydskafter
og dens tænder som elefantens stødtænder.
Indbyggerne i Kalydon vånder sig under uhyrets
hærgen og først da kongens søn,
Meleager, samler en gruppe unge mænd, ivrige efter
at vinde hæder, får sagerne en anden drejning.
Læs mere om myterne i Ovid
og Homer.
|
