Ovids katalog over deltagere slutter med en beskrivelse af en ung kvinde, Atalanta, hvis uimodståelige skønhed vækker Meleagers kærlighed. Forfatteren giver en levende beskrivelse af de unge mænds anstrengelser, men det bliver Atalanta, som først rammer bæstet, og Meleager er ikke sen til at påpege, at hun bør hædres for sin dåd. Han ønsker at dele æren og byttet med Atalanta, hvad der ophidser de øvrige deltagere, heriblandt hans onkler.

Til hendes ærgrelse berøver de hende Meleagers gaver, hvorefter han, i raseri, dræber sine egne onkler. På sin vej til at takke guderne for nedlæggelsen af vildsvinet, erfarer Meleagers mor, Althaea, at hendes brødre er dræbt, og da hun bliver klar over sammenhængen, forvandles hendes sorg til vrede.

Ovid indskyder her historien om Meleagers fødsel, hvor skæbnegudinderne kastede en brændeknude ind i ilden og fortalte Althaea, at hendes søn ville leve så længe træet ikke var fortæret af ilden. Althaea snappede knuden ud af ilden og gemte den på et sikkert sted.

Nu ender lange overvejelser med, at Althaea beslutter at pligten overfor brødrene går forud for kærligheden til sønnen. Hun brænder knuderne og tager derefter sit eget liv. En tragisk slutning på en tragisk historie.

Homer. Romersk kopi fra 2. århundrede e.Kr. af græsk original fra 2. århundrede f.Kr Ny Carlsberg Glyptotek, I.N. 2818

Homer
I Homers version optræder historien i Iliaden, hvor en delegation af grækere bliver sendt til Achilleus for at overtale ham til at vende tilbage til kampen, som han forlod fordi Agamemnon havde berøvet ham en ung slavepige, han havde fået som bytte. Delegationen består af Odysseus og Ajax og hans tidligere mentor, Phoenix, som fortæller historien til Achilleus. Indledningen er den samme som hos Ovid, men da Meleager har dræbt uhyret, forårsager Artemis en strid mellem cureterne og aitolerne om dyrets skind og hoved.

Da Meleager efter en strid med sin moder over drabet på hendes broder (altså kun én broder) trækker sig ud af kampen, vender krigslykken. Hans fader og landsmænd forsøger at overtale ham til at deltage i kampen igen, men først da hans kone minder ham om de forfærdelige konsekvenser, Kalydons fald vil forårsage, vender han tilbage og redder byen - uden at blive belønnet.

I Homers udgave er der ingen Atalanta, ingen brændende knude og Meleager dør ikke. Phoenix pointe er, at Achilleus ikke skal gøre som Meleager og derved miste den belønning, han er blevet lovet.

Med til myterne omkring Kalydon hører også den tragiske kærlighedshistorie om pigen Kallirhoe og Dionysospræsten Koresos, fortalt af Pausanias.

Bibliografi:
Jørgen Mejer: Calydon and the Calydonian Boar Hunt. I For Particular Reasons. Studies in Honour of Jerker Blomqvist 2003, 213-222.