Xenofon
Xenofon levede ca. 431-355 f.Kr.. Han var født i Athen, men levede store dele af sit liv forskellige steder i Grækenland, blandt andet i Sparta. Hans værk Hellenika dækker i 7 bøger perioden 411-362 f.Kr. På trods af forfatterens athenske ophav er fremstillingen pro-spartansk. Første del dækker de sidste år af den Peloponnesiske Krig, og Xenofons Hellenika tager over, omtrent hvor Thukydids beretninger slutter. Resten af Hellenika beskriver den efterfølgende tid i Grækenland, hvor Sparta var dominerende indtil slaget ved Mantinea i 362 f.Kr. Det er i disse beskrivelser af tiden efter Den Peloponnesiske Krig, man finder henvisninger til Aitolien.

Polyb
Polyb levede ca. 208-118 f.Kr.. Han kom fra Megalopolis, en by i Det Arkaiske Forbund, og var søn af en fremtrædende politiker. Han blev selv en betydelig og meget aktiv skikkelse i forbundet, hvor han blandt andet bestred embedet som leder af kavaleriet i 169-168 f.Kr.. I forlængelse af den tredje krig mellem Rom og Makedonien i 168 f.Kr., blev han sammen med ca. 1000 mand fra Det Arkaiske Forbund sendt til Rom. Her kom Polyb i kontakt med Aemilius Paulus og dermed de højere sociale lag i Rom. Hans studier i Rom blev grundlag for den beskrivelse af Romerrigets vej til verdensherredømme, som han senere skrev. Den omhandler perioden 264-146 f.Kr. i kronologisk rækkefølge. Hans værker er de mest omfangsrige kilder til beskrivelsen af Aitolien og Det Aitoliske Forbund, men pga. hans arkaiske ophav er han meget kritisk overfor aitolerne.

Pausanias
Pausanias levede i det 2. århundrede e.Kr. og kom sandsynligvis fra Lydien i den romerske provins Asien. Han var en velhavende mand og brugte en stor del af sit liv og sin formue på at rejse i Grækenland. Det resulterede i en guidebog i 10 bøger. Hans primære interesse var de kultiske steder med de tilhørende offergaver. Derudover viser han en klar interesse for Grækenlands oldtid, og bidrager med vigtige oplysninger om de områder, der beskrives i guidebogen. Han beskriver ikke monumenter og begivenheder, der ligger senere end det 3. århundrede f.Kr.. Selvom han levede i en romersk provins, er der ingen tvivl om, at han kulturelt og dannelsesmæssigt følte sig mest knyttet til Grækenland; det var gennem viden om den 'gamle' græske kultur, han fandt sin identitet. Dette var en udbredt holdning blandt de lærde i de første to århundreder e.Kr. I bog VII om Arkaia nævnes, at Artemis Laphria-kulten flyttes fra Kalydon til Patras, mens indbyggerne af Augustus flyttes til Nikopolis.