Homer nævner i 2. bog af Iliaden, som indeholder det såkaldte skibskatalog, de fem byer i Aitolien, der sendte skibe og mandskab til den trojanske krig: Pleuron, Olenos, Pylene, Chalkis og Kalydon – bysamfundene bidrog med i alt 40 skibe. Alle er lokaliteter i Aitoliens kystland mod Patras-bugten, som kaldes Aiolis af historikeren Thukydid. I oldtiden hed bugten formentlig Den kalydonske bugt. Selv om der kun eksisterer ganske få henvisninger til de øvrige kystbyer, forekommer Kalydon i adskillige sammenhænge. Udover myten om jagten på det kalydonske vildsvin nævnes byen specielt under omtalen af en af Iliadens vigtigste helte, Diomedes, barnebarn af kong Oineus af Kalydon, søn af Tydeus, som grundlagde Argos og nevø af vildsvinedræberen Meleagros. Både i Iliaden og i Odysseen er Aitolien nærmest identisk med Pleuron og ”det bjergrige” Kalydon.

Kort over Vestgrækenland med afmærkning af byer og bjerge nævnt i de antikke kilder.

Geografen Strabon (68/54 f.Kr. til 21 e.Kr.) beskæftiger sig ganske indgående med kystlandet. Ifølge Strabon ligger byer og bjerge i det aitoliske kystland i følgende rækkefølge (fra vest mod øst): gamle og nye Pleuron, Kalydon, Chalkis (bjerg og by), bjerget Taphiassos, Makynia, Molykrion og Antirion. Det forhold, at han næppe selv har været i området og baserer sine beskrivelser på andre forfattere, efterlader nogen usikkerhed om hans topografiske oplysninger. Blandt andre vigtige klassiske/hellenistiske geografer og historikere som nævner Kalydon, bør omtales Polyb, Diodorus Siculus, Plinius d. ældre og Ptolemæus (samtidig med Marcus Aurelius).