|
De første udgravninger af Kalydon påbegyndtes
i 1920’erne på initiativ af den græske
arkæolog Konstantinos Rhomaios og Ny Carlsberg Glyptoteks
daværende direktør Frederik Poulsen (1876-1950).
Fire udgravningskampagner blev gennemført i årene
1926, 1928, 1932 og 1935 samt en studiekampagne i 1938.
Frederik Poulsen deltog selv i udgravningerne i årene
1926-1932 sammen med udgravningsarkitekt Mogens Clemmensen.
Sidstnævnte efterfulgtes i 1932 af Ejnar Dyggve.
Udgravningerne blev bekostet af Rask-Ørsted
Fondet.
Arbejdet koncentrerede sig om templet for Artemis Laphria
samt et mindre tempel til gudindens broder, Apollon.
En lang stoa lå langs den hellige vej, som forbandt
tempelområdet med byens vestport. Endvidere udgravede
ekspeditionen et større kvadratisk anlæg
med en indre søjlegård - et såkaldt
Heroon.
 |
Ejnar Dyggves kort
over de gamle udgravninger. |
De første templer på helligdommen, fra
omkring 600 f.Kr., var trækonstruktioner med bemalede
tegl langs tagets kant og i gavlene. Først i
det følgende århundrede opførtes
et mere monumentalt tempel til Artemis Laphria, som
senere udbyggedes til et peristylt stentempel med 6x13
søjler. Inde i templet stod en statue af den
jagende Artemis fremstillet i guld og elfenben. Efter
de fundne genstande at dømme, er selve kulten
begyndt allerede i sengeometrisk tid - omkring 8. århundrede
f.Kr.
 |
Heroon blev udgravet
under tre kampagner i årene 1926, 1928 og
1932. Arbejderne blev rekrutteret fra omkringliggende
landsbyer. Op til 100 mænd, kvinder og børn
deltog i arbejdet. |
Heroon er opført i sidste halvdel af 2. århundrede
f.Kr.
Efter slaget ved Actium i år
31 f.Kr. deporterede Octavian, den senere kejser Augustus,
indbyggerne i Kalydon og andre byer i kystlandet til
sejrsbyen, Nikopolis i Epirus, og bosættelsen
i området forblev sparsom om end den ikke helt
ophørte indtil oldtidens slutning.
|
