Den græske bystat har været genstand for mange studier og livlig debat gennem de sidste hundrede år. I den sammenhæng, der angår os her, er det nok med et par kommentarer til byens form, ideelt set: Uden om bykernen ligger det dyrkede land, chora, og udenfor chora eschatia, det vilde land, med rige naturlige resurser, hvor jægerne jagede de vilde dyr og hyrderne vogtede deres får.

Byen selv var anlagt omkring en høj med godt udsyn; en høj, der kunne forsvares i tilfælde af angreb fra naboerne. Fra 8. århundrede f.Kr. kan man iagttage en begyndende tendens til at definere specifikt afgrænsede offentlige rum i og omkring selve byen. Det sociale liv centrerer sig omkring markedspladsen, agoraen, hvor de offentlige bygninger var placeret. Flere forskellige steder i byen - først og fremmest på akropolen, men også ved agoraen, fandtes templer og kultsteder hvor byens guddomme blev dyrket, og lige uden for selve bymuren lå gravpladserne omkring indfaldsvejene til byen. Selve bymuren hører sandsynligvis ikke til de tidligste anlæggelser.

Plan over det antikke Kalydon. Nederst til venstre helligdommen for Artemis Laphria (1), udgravet i 1920'erne og 30'erne, se De tidlige udgravninger. Tæt ved hovedvejen ligger teatret, som undersøgtes ved de nye udgravninger (2). Nordøst for teatret ligger Heroon (3), se De tidlige udgravninger. Byen omgives af en forsvarsmur fra 4. århundrede f.Kr.. Indenfor vestporten udgraves et hus på nuværende tidspunkt (4) og nordvest herfor blev en keramik/teglovn færdigudgravet i 2004. I den centrale del af byen blev dele af det hippodamiske gadenet (5) udgravet - også i 2004. Nord for disse ligger udgravningerne på akropolen (6).

På kortet ses Kalydon by indrammet af forsvarsmure fra senklassisk tid, 4. århundrede f.Kr, og udgravningspladserne er markeret med tallene 1-6. Fra byens vestport fører den hellige vej ca. 500 meter ud til helligdommen for Artemis Laphria. SV for helligdommen ligger det omtalte Heroon. Bymuren er omkring 4½ kilometer lang og indrammer et areal på 30 til 40 hektar. Der er mere end 100 meters forskel i højde på de lavereliggende dele af byen og akropolen, som ligger i næsten 170 meters højde over havets overflade. Efter almindelige tommelfingerregler har byen haft 3000 - 5000 indbyggere i 4. århundrede f.Kr. og de efterfølgende århundreder. En total udgravning af så stor en by er naturligvis udelukket.

Formålet med de nye undersøgelser er derfor defineret som følger:

1. at forsøge at bestemme byens plan og derved definere de offentlige rum.
2. at udgrave et mindre antal bygninger for a) at finde frem til karakteristiske træk i arkitekturbilledet b) at komme nærmere en bestemmelse af byens funktioner.
3. at udgrave et antal oldsagsmiljøer for at bestemme produktionsmiljøer, handelsmønstre, kunstneriske potentialer og religiøse funktioner. Knogler, skaller og botaniske efterladenskaber bidrager til at beskrive grundlaget for byens basisøkonomi.

Tidligere har der kun været gravet ganske lidt indenfor byens mure og det første indlysende spørgsmål 'hvordan vælger man sine udgravningslokaliteter for at få belyst ovenstående forskningsområder bedst muligt?' kræver omhyggelige strategiske overvejelser og et grundigt forarbejde.