| Udgravningerne på Kalydons centrale
akropol startede i 2002. Forud for udgravningerne blev
der gennemført geomagnetiske undersøgelser
på plateauet, som tegnede billedet af et tilsyneladende
sammenhængende bygningskompleks, der ved sin placering
orienterer sig mod verdenshjørnerne på samme
måde som husene i byen nedenfor akropolen gør
det. Langs plateauets rand er, på to sider, placeret
en serie af mindre rum, mens de centrale dele har en mere
åben plan. Plateauet, som måler ca. 40x40
meter grænser op til den ydre forsvarsmur mod nord
og omsluttes ud mod de to andre sektioner akropolen af
kraftige mure.
|
Luftfoto fra udgravningen
2003 i den nordlige del af akropolen. I bunden af
feltet på 5x5 meter ligger fundamentet til
et arkaisk/klassisk hus fra ca. 500 f.Kr.. Bygningen
har ligget tæt på forsvarsmuren, som
ses længere mod nord. Udgravningerne i 2004
gav flere oplysninger om bebyggelsen på denne
del af akropolen, se billedgalleri. |
I den sydlige del af området stødte mindre
rum op til en kraftig kvaderstensmur, formentlig arkaisk,
som kan dateres til sent i 6. århundrede f.Kr..
I rummene fandt man blandt andet tre store forrådskar,
pithoi, ligeledes fra arkaisk tid. De tre pithoi tegnede
sig klart på de geomagnetiske kort og murene var
synlige, selvom virkelighedens mure afveg en del fra
tegningen. Det vigtigste var naturligvis, at disse mure
fra arkaisk tid ikke hørte til samme kompleks
som de forløb, der blev udgravet i de centrale
dele af akropolen. Billedet nedenfor er et luftfoto
af disse murforløb. Serier af fundamenter løber
parallelt op over det højeste punkt.
|
Luftfoto af udgravningerne
på den sydlige del af centralakropolen. Parallelle
fundamenter til hellenistiske og romerske bygninger.
Orienteringen af den arkaiske/klassiske mur, som
ses mellem to hellenistiske murforløb, afviger
noget fra den senere hovedretning. |
På den centrale del af akropolen ligger en ca.
400 kvadratmeter stor romersk villa med gulvmosaikker,
se nedenfor. Ved anlæggelsen af bygningen er de
underliggende lag er gravet væk på de højeste
steder. Længere mod syd hviler villaen på
fundamenter fra hellenistisk tid og i dybere strater
findes klassiske og arkaiske murforløb. Der er
fundet bemalede tegl, stykker af simaen og antefixer
fra selve tagkanten - som indtil videre fører
os tilbage til 6. århundrede f.Kr. Senere tagtegl
stammer fra klassisk og hellenistisk tid. Baseret på
de mange offergaver, først og fremmest votivterrakotter
og miniaturekar, tør vi allerede nu slutte, at
den centrale akropol i perioden 6.-2. århundrede
f.Kr. har været hjemsted for kulthandlinger tilknyttet
forskellige specifikke templer.
|
I dette udgravningsfelt,
som måler 10x10 m, ses mosaikgulvene i den
romerske villa og dørsten i marmor, som er
genanvendt fra tidligere bygninger. |
Læs mere om Akropolen
i billedgalleriet
|
