I alle antikke byer ligger bouleuteriet i nærheden af agoraen og kan naturligvis ikke ligge uden for murene. Da de nye undersøgelser startede i 2001 blev det besluttet af få afklaret dette forhold.

Billedet nedenfor er et luftfoto af anlægget fra slutningen af juli måned 2003, efter tre kampagners udgravninger. En større del af anlægget er nu udgravet og som billedet viser, omkranser bænkerækkerne, hvoraf de tre nederste er næsten fuldt bevaret, en rektangulær plads.

Luftfoto af teatret i Kalydon. Det rektangulære orchestra (som ikke er helt udgravet) ses tydeligt. Til venstre ligger indgangen, parodos, til teatret fra vest. I den halvt udgravede scenebygning nederst i billedet ses plinten, proscenion, hvor seks ioniske søjler har været placeret. I de nederste ni rækker af auditoriet løber bænkerækker sammen i rette vinkler, højere oppe støder rækkerne sammen i halvcirkler. I den sidste fase af teatrets historie, hvor scenebygningen var rejst, har teatret formentlig kunne rumme mellem tre og firetusinde tilskuere.

Det kom som en overraskelse at pladsen mod syd var afgrænset af en struktur, der kunne fortolkes som en scenebygning. Selve forbygningen til scenen, prosceniet, tegnede sig som en smukt tilhugget plint med markeringer af søjlernes placering. Dele af en af søjlerne var stadig bevaret in situ. Ioniske kapitæler, fundet i udgravningen og identificeret i museet i Agrinion, fortalte om søjlernes udseende. Tilsyneladende har prosceniet haft 12 ioniske søjler, hvoraf placeringen af de seks er bestemt. Bag prosceniet ligger en mur, som har været en del af selve scenekonstruktionen. Mod vest afgrænser scenebygningen og en mur næsten vinkelret på den nederste bænkerække, et indgangsparti, en såkaldt parodos. Pladsen er altså et orchestra, som måler 16x14 meter. Der er altså tale om et teater - om end af en form, der ikke hidtil har været kendt.

Den seneste fase af teatret med scenebygningen er dateret til hellenistisk tid, men, som det ses på luftbilledet, er de øverste rækker i auditoriet afrundede og nærmer sig den halvrunde form, som karakteriserer det velkendte græske teater. Der er altså to konstruktionsfaser, hvoraf de nederste rækker, hvor bænkene møder hinanden i en ret vinkel, er den ældste, muligvis fra et monument, som slet ikke var et teater. Hvornår den første fase er fra, hvilken funktion den har haft og hvordan den præcist har set ud, vides endnu ikke.

En mur på sydsiden af parodos, der er ældre end scenebygningen, er sandsynligvis fra klassisk tid og kan måske give et vink om det ældre anlægs tid.

Læs mere om Teatret i billedgalleriet.