For at få en oversigt over byens
plan, gadeforløb og bebyggelser, har en russisk
geofysiker fra Sct. Petersburg, Tatjana Smekalova, sammen
med sin mand Sergej, arbejdet med såkaldte geomagnetiske
opmålinger i Kalydon siden 2001. Undersøgelserne
måler forenklet sagt afvigelserne fra de regelmæssige
parallelle bånd, som jordens magnetfelt lægger
over kloden fra nord til syd. Målingerne foregår
ved, at man udlægger snore i parallelle baner med
en meters mellemrum og med markering af hver meter på
snoren. Herefter går geofysikeren langs med snorene
med et magnetometer og markerer for hver meter. Målingerne
oplagres på en computer og resultaterne udskrives
hver dag på en printer.
 |
Fortolket plan af
resultaterne fra de geo-magnetiske undersøgelser.
|
Det trekantede bebyggelseskvarter indenfor vestporten
er et velafgrænset område, der stiger jævnt
op mod akropolen. Bebyggelsen er placeret på terrasser,
markeret med kraftige, delvist synlige kvaderstensmure.
Planen ovenfor er et fortolket billede af de geomagnetiske
målinger. Hovedgaderne, som måler ca. fem
meter i bredden, forløber radialt fra vestporten
(som ikke er med på planen) op ad skråningen,
vinkelret på terrassemurene. Mindre tværgader,
på omkring tre meters bredde, forbinder hovedstrøgene.
Imellem gadeforløbene er aftegnet omrids af bygninger,
ofte med indre ruminddelinger. Metalkoncentrationer
og pottemagerovne optræder særlig tydeligt
på planen. Den store uregelmæssige bygning
midt i billedet forneden er byhelligdommen, som blev
delvist udgravet i 2003 og 2004.
Fra trekantområdet kommer man mod øst
til den centrale del af byen via en passage mellem Kalydons
to høje, akropolen mod nord og den lidt lavere
sydhøj. Gaderne i denne del af byen krydser hinanden
i rette vinkler udlagt i retningen vest-nordvest og
vinkelret herpå. Mellem gaderne, som måler
ca. fem meter i bredden, tegner sig tydelige omrids
af rektangulære, regelmæssige huse, hvis
størrelse er bestemt af afstanden mellem gadeforløbene
– ca. 20 meter. Vi står her overfor et eksempel
på den planlagte by opkaldt efter den berømte
byplanlægger fra Milet, Hippodamus, bedst kendt
for planlægningen af netop Milet og Piræus
efter Perserkrigene. Der er næppe tvivl om, at
der er tale om en del af Kalydons bebyggelseskvarterer.
På planen skærer et mere end tohundrede
meter langt gadeforløb sig i hovedretningen vest-nordvest
fra boligkvarteret mod et hjørne i forsvarsmuren
og derfra op til en af portene i østmuren. På
nordsiden af gaden, før den når frem til
bymuren, ses to lange bygninger langs nordsiden og syd
for gaden en stor åben plads, der foreløbigt
er fortolket som byens agora, markedspladsen. Fra østporten,
hvor trafikken ind og ud af byen formentlig har været
livlig, fører en vej, omgivet af gravpladser,
ned mod floden, havnen og ud til marker og skovområder.
|
Oversigt over samtlige
geomagnetiske undersøgelser gennemført
til og med kampagnen 2004. På den nedre akropol
ses gadeforløb og bygninger, som følger
terrasseringen. |
Som det fremgår, har de geomagnetiske undersøgelser
givet et væld af informationer om den antikke
byplan. Når resultaterne fremstår så
klart, er årsagerne specielt to: - for det første
består undergrunden af sandstensklippe, som er
neutral overfor geomagnetiske udslag, anomalierne fremstår
på neutral baggrund – for det andet har
området, som omtalt, kun i begrænset omfang
været bebygget i Romersk kejsertid og kun ganske
sporadisk senere. Man må, på den anden side,
gøre sig klart, at planerne kun tegner hovedforløb
og primært de senere faser i bebyggelsen. Som
det fremgår af udgravningerne ændrer billedet
sig i nogen grad når murforløbene får
tilføjet en tidsdimension.
|