Hovedside | Personale | | Kontakt
Kalydon og myterne
Kalydons historie
Hvor lå Kalydon?
De tidlige udgravninger
Den nye udgravning
Den nye udgravning - Akropolen
Den nye udgravning - Olivenlunden
Den nye udgravning - Teatret
Den nye udgravning - Survey
Den nye udgravning - Den Geomagnetiske Undersøgelse
Hjem
Den nye udgravning - Byens plan
For at få en oversigt over byens plan, gadeforløb og bebyggelser, har en russisk geofysiker fra Sct. Petersburg, Tatjana Smekalova, sammen med sin mand Sergej, arbejdet med såkaldte geomagnetiske opmålinger i Kalydon siden 2001. Undersøgelserne måler forenklet sagt afvigelserne fra de regelmæssige parallelle bånd, som jordens magnetfelt lægger over kloden fra nord til syd. Målingerne foregår ved, at man udlægger snore i parallelle baner med en meters mellemrum og med markering af hver meter på snoren. Herefter går geofysikeren langs med snorene med et magnetometer og markerer for hver meter. Målingerne oplagres på en computer og resultaterne udskrives hver dag på en printer.

Fortolket plan af resultaterne fra de geo-magnetiske undersøgelser.

Det trekantede bebyggelseskvarter indenfor vestporten er et velafgrænset område, der stiger jævnt op mod akropolen. Bebyggelsen er placeret på terrasser, markeret med kraftige, delvist synlige kvaderstensmure. Planen ovenfor er et fortolket billede af de geomagnetiske målinger. Hovedgaderne, som måler ca. fem meter i bredden, forløber radialt fra vestporten (som ikke er med på planen) op ad skråningen, vinkelret på terrassemurene. Mindre tværgader, på omkring tre meters bredde, forbinder hovedstrøgene. Imellem gadeforløbene er aftegnet omrids af bygninger, ofte med indre ruminddelinger. Metalkoncentrationer og pottemagerovne optræder særlig tydeligt på planen. Den store uregelmæssige bygning midt i billedet forneden er byhelligdommen, som blev delvist udgravet i 2003 og 2004.

Fra trekantområdet kommer man mod øst til den centrale del af byen via en passage mellem Kalydons to høje, akropolen mod nord og den lidt lavere sydhøj. Gaderne i denne del af byen krydser hinanden i rette vinkler udlagt i retningen vest-nordvest og vinkelret herpå. Mellem gaderne, som måler ca. fem meter i bredden, tegner sig tydelige omrids af rektangulære, regelmæssige huse, hvis størrelse er bestemt af afstanden mellem gadeforløbene – ca. 20 meter. Vi står her overfor et eksempel på den planlagte by opkaldt efter den berømte byplanlægger fra Milet, Hippodamus, bedst kendt for planlægningen af netop Milet og Piræus efter Perserkrigene. Der er næppe tvivl om, at der er tale om en del af Kalydons bebyggelseskvarterer.

På planen skærer et mere end tohundrede meter langt gadeforløb sig i hovedretningen vest-nordvest fra boligkvarteret mod et hjørne i forsvarsmuren og derfra op til en af portene i østmuren. På nordsiden af gaden, før den når frem til bymuren, ses to lange bygninger langs nordsiden og syd for gaden en stor åben plads, der foreløbigt er fortolket som byens agora, markedspladsen. Fra østporten, hvor trafikken ind og ud af byen formentlig har været livlig, fører en vej, omgivet af gravpladser, ned mod floden, havnen og ud til marker og skovområder.

Oversigt over samtlige geomagnetiske undersøgelser gennemført til og med kampagnen 2004. På den nedre akropol ses gadeforløb og bygninger, som følger terrasseringen.

Som det fremgår, har de geomagnetiske undersøgelser givet et væld af informationer om den antikke byplan. Når resultaterne fremstår så klart, er årsagerne specielt to: - for det første består undergrunden af sandstensklippe, som er neutral overfor geomagnetiske udslag, anomalierne fremstår på neutral baggrund – for det andet har området, som omtalt, kun i begrænset omfang været bebygget i Romersk kejsertid og kun ganske sporadisk senere. Man må, på den anden side, gøre sig klart, at planerne kun tegner hovedforløb og primært de senere faser i bebyggelsen. Som det fremgår af udgravningerne ændrer billedet sig i nogen grad når murforløbene får tilføjet en tidsdimension.

 
Copyright
ArchaeoData